NYHED – betonhylder i shoppen

Nyhed

Så er de nye betonhylder endelig landet i shoppen, og som man siger, bedre sent end aldrig, og de er allerede blevet taget godt imod på de sociale medier.

Disse hylder har jeg valgt at hænge op i kernelæder stopper, det giver et lækkert varmt look til det rå beton. Især elsker jeg beton sammen med træ og læder.

Pift den morderne og stilrene boligindretning op med rå beton, det giver din indretning en fed og cool stil.

Her er et par eksempler på hvordan jeg vil udsmykke hylderne.

Hylden kan købes i shoppen her

       

        

 

Nordisk beton jul

Er i kommet i sving med julepyntingen derhjemme i stuerne??

julepynt-betonhylder

Det er sparsomt hvad farverne angår i mit års julepyntning i boligen. Jeg har primært fokuseret på sort, beton, svag grøn, piftet op med natur. Enkelt, afdæmpet og stilrent som jeg nu bedste kan lide det. Jeg hører ofte at mange synes at sort, grå og hvidt bliver for kolde farver i julen, men jeg er slet ikke enig. Det kan efter min mening blive lækkert og varmt, ved at mikse det op med naturens materialer som fx et par kogler og grangrene.

Jeg er også hoppet med på den populære bølge med at dekorere med dyr i plastik, med pels, og pyntet med lidt gran, synes jeg de klæder mine betonhylder ret godt.

Mine betonhylder er der efterhånden mange der har spurgt til om jeg sælger i min shop, og hidtil har jeg sagt nej, da de simpelthen bliver for tunge at sende ud til kunder som det er pt. Men jeg kan med glæde informere jer om at jeg næste år går med planer om at fremstille nogle mindre hylder som kommer til salg i shoppen, til alle Jer mange beton elskere derude.

Jeg glæder mig som en gal til at komme i gang i det nye år..

tekst_underskrift

 

 

 

Adventskrans anno 2016

adventskrans-6

Så kom der for alvor gang i det første julepynt herhjemme, jeg er simpelthen startet med adventskransen, og om altid er jeg vild med at udfordre den traditionelle adventskrans.

I år er jeg især betaget af støvet grøn og blå farver, og selvfølgelig grå, piftet med lidt sølv og natur. Jeg har også kastet mig over at bruge det friske pynt i form af eucalyptusgrene, tidsler og små sukkulenter.

Materialer til kransen

Fire grå bloklys

Et metalfad

1 bundt eucalyptusgrene

1 bundt tidselgrene

Husløg/sukkulenter i forskellige størrelser

Små kogler

Store sølv glaskugler

Små hvide glas kugler

Ståltråd

adventskrans-1

Sådan har jeg gjort

Jeg har samlet en løselig krans af eucalyptusgrenene og lagt den på et slidt metalfad, med fire bloklys placeret i midten. Efterfølgende er husløg og tidselhovederne placeret i kransen i små grupper af to eller tre. Til sidst pyntes med store sølv glaskugler og små hvide, glaskugler, samt lidt naturkogler.

Et lille fif

Lad eucalyptusgrenene stikke lidt tilfældigt ud fra kransen, så der kommer lidt højde og variation. Kogler og kugler puttes ind ved kransen både oppe og nedefra.

 

adventskrans-6

 

adventskrans-3

 

adventskrans-4

 

tekst_underskrift

 

DIY planteophæng

planteophaeng2

Jeg har længe været ellevild med grønne hængeplanter, og plejer at hænge dem ned fra loftet. Men forleden lavede jeg denne plantestang hvor jeg kan hænge mine alle mine planter på stribe. Og så er det en del lettere at flytte rundt på, frem for at flytte kroge rundt i loftet. Jeg har købt en rundtstok i JemogFix og savet til i længden og boret huller i. Udover planter har jeg hængt et par hænge lysestager i glas, det giver en rigtig hyggelig belysning om aftenen.

planteophaeng1

.

Det skal du bruge til din plantestang

1 rundstok

Lædersnor

2 kroge

.

Sådan gør du

Udregn den rette længde på din plantestang, sav til og slib enderne.

Mål cirka 20 cm ind i hver ende og bor et hul igennem stangen.

Isæt lædersnor der ligger dobbelt i hvert hul til ophæng – bind en knude i bunden.

Det er en smagssag hvor langt nede du hænger din stang fra loftet, jeg kom frem til en passende længde på 45 cm.

tekst_underskrift

Fornyelse af væg i stuen med kalkmaling

kalk-maling_2

Sommeren har rigtig været i gang de forgående uger, og først i sidste uges gråvejr fik jeg fået fjernet sveden fra panden og omsider taget mig sammen til at lave lidt vægforandringer herhjemme. Vi har en skillevæg mellem stue og køkken, som jeg i ny og næ ændrer farve på. Både fordi jeg ikke kan lade være, men også fordi den er lidt sart da vi har brændeovn sat i. Vi er vildt glade for det, men det kræver lidt maling en gang om året for at holde den flot. Så her har jeg min perfekte undskyldning for at male og forandre. Love It…

Malingen denne gang er en lækker kalkmaling – i en skøn grå og mat i farve. Faktisk var jeg så heldig at få to gratis bøtter maling for noget tid siden, da Boligliv gav deres læsere gratis maling. Og da jeg er storforbruger, og ved hvor dyrt maling er, så siger jeg ikke nej til gratis maling.

Den kalkmaling jeg har brugt er fra Jotun og kan klart anbefales. Den findes i så mange fede farver. Jeg valgte den der hedder grå skiffer.

JOTUN-LADY-MINERALS-5083-ST-PAULS-BLUE-II_tcm52-98718

jotun-lady-minerals-steg-for-steg-2_tcm52-98954

Jeg har malet et lag maling på med en tyk pensel, for at give den et rustikt strøg. Ønsker man i stedet et mere glat og “pænt” lag så rul den i stedet på.

Synes farven står flot til træet og den grønne plante.

kalk-maling_1

tekst_underskrift

Sommerstemning i haven

urtepotter-haven

Ej hvor blev jeg glad over at stå op her til morgen, og kigge ud på solskinnet og glemme alt om den seneste uges kedelige gråvejr. Jeg har glædet mig sådan til, at komme i haven og plante og nyde min nye plante bænk som jeg i dag vil vise Jer. Egentlig er det lidt tid siden jeg lavede den, men den tar sig altså bedst ud på et billede i solskin end gråvejr.

Den er lavet af en gammel murretrelle, og som ben har jeg købt et par beton blokke fra Jem&fix. Ellers er skuret blevet tømt for zinkfad, og gamle urtepotter og en gammel løgkasse. Bænker her skal bare fungere som pynt, og som dekoration til mine planter.

Jeg har hængt et par af mine hængeurtepotter ned fra sternen. Der er efterhånden mange af Jer der har spurgt mig om mine beton urtepotter ikke kan anvendes udenfor, og det kan de sagtens. Synes bestemt at de her hænge urtepotter er skabt til det.

Håber i får en dejlig dag i det skønne solskinsvejr.

tekst_underskrift

Trellebænk og beton i haven

urtepotter-haven

Ihhh hvor jeg er vild med beton og træ i haven. Denne bænk er lavet af en gammel trellebænk, samt et par beton blokke som ben. Yderligere har jeg tømt skuret for lerpotter og købt er par planter og blomster, samt fyld en kurv med brænde, for at give en god stemning. Fra loftet hænger et par beton urtepotter. Disse kan købes her:

tekst_underskrift

Industriel opbevaring i entreen

entre_madress

Faldt lige over denne skønne ide til opbevaring i entreen, en cool ide hvis man ønsker sig en industriel let indretning på din væg. Den er fed som den vises her til jakker, men synes den ville være ligeså fed hvis du fx hænger dine slidte Converse sko i snørebåndene. Denne er lavet af fjedrene i en gammel slidt springmadras, hvilket jeg personligt synes giver det fedeste look, men er du ikke vild med at samle ind på lossepladsen, så kan en ny også bruges.

 Jeg overvejer selv at lave en der skal hænge i mit soveværelse, sammen med et par slidte gamle arkitektlamper.

tekst_underskrift

Fremhæv dine planter med kontraster

Fremhæv dine planter ved at sætte dem op af en mørk væg/baggrund. Her er der malet en sort væg med tavlelak, hvilket giver et fint mat udtryk, til den mørke blanke trækommode, samt de flotte grønne planter.

Vær ikke bange for at bruge forskellige typer, krukker til planterne, det skaber en god kontrast.

Når man stiller sine planter samlet som her i en gruppe, skaber man samtidigt en lille fin opstilling, som skaber godt blikfang.

Tavlelak kan købes her:

 planter-komode

tekst_underskrift

Lækkert DIY sofabord

Denne skønne ide er værd at dele med Jer alle. Det fineste og letteste lav-selv sofa/afsætter bord. Jeg faldt over ideen det på en tysk blogsite – HER og er total vild med tanken om at kunne slænge sig hen på sofaen med en god kop the lige ved hånden. Lækkert synes jeg også de lyse toner er, og det lækre mix af træ og planter.

Mums mums mums…

Er du interesseret i den skønne kurv kan den erhverves lige HER.

sofabord1

sofabord2

 

tekst_underskrift

På tur til Sverige kun med håndbagage

granit

Ja det lyder måske meget let, men det var det bestemt ikke. Jeg har været i Stockholm i nogle dage, og raget mig noget lækker boliginspiration til mig. Jeg kunne have købt hele Stockholm med hjem, men tro det eller ej, så klarede jeg den retur i fly kun med håndbagage, uden overvægt. Jeg synes jo, Sverige er et land der har forstået meget, også indenfor boligindretning. Lækker træ, planter og det industrielle bærer deres boliginspiration især præg af. Da jeg daffede rundt i Stockholms gader, var der specielt en butik jeg konstant blev ved med at elske at komme ind i. En butik der hedder Granit. Her får man virkelig inspiration for alle pengene når man shopper. Ikke nok med at deres varer er skønne, så er denne butik samtidigt fantastisk til at får deres varer kombineret, og det giver simpelthen lysten til at købe hele biksen med hjem. Stilen for indretningen er først og fremmest industriel, med fede opbevarings løsninger i metal, zink og skønne vandrør, for kun at nævne nogle. De fineste ting til køkkenet, i marmor, beton og lækkert træ. Især vild var jeg med at komme ind i butikken og opleve en fed plante stemning uden lige. Fede ler krukker, med de skønneste hænge ampler ned fra loftet, og de flotteste hængekøjer. Levende stemning og rå stil fra top til tå. Så cool..

Så planlægger du tur til Sverige – så skal du simpelthen ikke gå glip af denne skønne butikskæde. Du kan se mere på deres hjemmeside her – desværre sender de ikke varer til Danmark 🙁

tekst_underskrift

 

 

Naturlig knag

Mange skriver ofte til mig, med et ønske om smarte løsninger til opbevaring, så i dag har jeg fundet denne fede opbevarings ide frem til Jer. Da mange af mine følgere holder af smarte løsninger på budget, så har jeg fundet frem til en knag der kan laves for få midler.

.

haandklaedeholder

DIY-Geschirrtuchhalter-Leder-Treibholz-9

.

Materiale forbrug

1 natur gren cirka Ø: 4 cm

5 kroge (afhængig af længde på gren)

2 stk. 40 mm læderremme i kernelæder

2 stk. 10 mm læderremme i kernelæder

.

God fornøjelse med projektet

tekst_underskrift

Skøn plante living

Ahhhhh jeg er forelsket…

Den her spisekrog er for gennemført og lækkert. Enkelt hvidt, med et par træ kasser på væggen, og så ellers et plante mekka af skønne grønne herligheder af planter i forskellige arter i de flotteste rustikke lerpotter, fra loft til gulv. Et syn for øjet , og en simpel og forholdsvis billig indretningsløsning.

planter

tekst_underskrift

Hylder af gamle kasser

En væg med gamle kasser brugt som hylder er en god og billig måde at skabe en anderledes og interessant væg i dit rum. Denne væg er i et badeværelset, den er malet lysegrå og farven står meget flot til den slidte træ farve. Resten af rummet fremstår enkelt og stilrent. Væggen med de gamle kasser, giver rummet en god kontrast, dybde og et råt udtryk.

Pynt fx med gamle genbrugsflasker, parfumeflasker og en grøn plante.

hylder-badevaerlse_1

hylder-badevaerlse_3

tekst_underskrift

Gamle kasser som hylder

I den seneste tid har boremaskinen stået alt for stillet her hjemme. Jeg har simpelthen haft så travlt, og derfor har der ikke været luft til de helt store boligforandringer. Men nu er jeg på den igen med ny energi og gåpåmod. Vores væg i badeværelset har jeg har givet lidt liv, og det gøres efter min mening bedste med lidt gammelt og slidt. Over tid har jeg indsamlet de skønneste gamle kasser fra diverse loppemarkeder, og mit ønske har været at de skulle fungere som hylder i vores badeværelse. Så forleden gik jeg i gang med projektet og jeg er ganske godt tilfreds med udtrykket. Kasserne måler cirka 30 x 40 cm og er kun 10 cm dybe, hvilket fungerer godt i vores badeværelse, hvor vi har sparsomt med plads.

Igen er jeg bare vild med det skæve og rå udtryk, gammel og slidt kan tilføje et stilrent rum. Samtidigt er det en billig indretningsløsning. I alt har jeg givet cirka 200,- for mine tre trækasser. Den mindste af mine kasser er faktisk en træ skuffe med håndtag, men den fungerer ligeså godt på væggen som en kasse.

.

hylder-badevaerlse_3

hylder-badevaerlse_1

I hylderne har jeg stillet lidt parfume flasker, lys og et par gamle opbevarings glas, og så selvfølgelig en grøn plante.

Et lille spejlbillede foto af hylderne. Jeg synes, at runde spejle er flotte til et rum hvor der er mange kvadratiske elementer. Derfor har jeg hængt et rundt spejl op på modsatte væg som bryder de firkantede kasser.

hylder-badevaerlse_4

hylder-badevaerlse_2

tekst_underskrift

DIY påskepynt

paaskepynt_2

I weekenden fik jeg lige et par timers indre ro til at være kreativ, og denne gang i køkkenet. Jeg har længe gerne ville lave mit eget hjemmelavet selvhærdende ler, og da påsken begynder at nærme sig, så var det den perfekte anledning til at lave lidt DIY påskepynt til boligen. Det var skræmmende enkelt at lave dejen til leret, og meget let at arbejde med efterfølgende. Leret får den fineste hvide farve, men en smule perlemors look. Så smukt altså.

Opskrift på selvtørrende ler

2 dl natron

1 dl majsstivelse

1 1/2 dl vand

.

paaskepynt_1

.

Fremgangsmåde

Alle ingredienserne blandes sammen i en gryde og bringes langsom i kog ved svag varme under omrøring eller piskning. Når massen har en tyk konsistens ala kartoffelmos, tages gryden af varmen. Massen samles i en klump i gryden, og stilles til side med en fugtig klud over. Når massen er kølet af, er den klar til at arbejde med. Jeg har rullet min klump ud med en kagerulle og stukket æg ud med en form, og lavet et lille hul med et sugerør. Skriften har jeg lavet med små bogstav stempler. Efter cirka et døgn ved stuetemperatur er æggene hærdet og klar til brug. Jeg har hængt mine æg op i en tynd bastsnor og isat en trækugle.

God påske derude og god fornøjelse med projektet..

.

paaskepynt_3

tekst_underskrift

 

Noget forgår og nyt opstår

Det er ikke lang tid siden at jeg lavede den fineste lille toiletrulleholder af en gren fra naturen, men desværre var det ikke længe den holdte, så forleden måtte jeg sadle om og lave en ny, og den vil jeg da lige vise frem for Jer.

Den nye er ligeledes naturlig i træ, og er lavet af lidt bastsnor, nogle trækugler og en rund træ knag.

toiletrulleholder_1

Fremgangsmåde

Opmål og klip to stykker bastsnor der hver måler 90 cm og bind en trækugle fast i hver ende af snorene. Efterfølgende foldes snorene på midten og de nu fire ender med trækuglerne lirkes igennem toiletrullen. Enderne med kuglerne føres ind igennem hullet, så der dannes en løkke. Jeg synes det ser smart ud når ikke alle ender med kuglerne hænger føres ind igennem løkken, men i stedet hænger ned langs siden. Men der er en smagssag.

toiletrulleholder_2

tekst_underskrift

3 ideer til indretning med hængekøjer

hængekøje_2

Indretning med hængekøjer i en lækker ide, og det behøver ikke være særlig svært at praktisere. Hvis ikke du køber en færdiglavet hængekøje, kan du med fordel lave en selv. Enten ved at sy en firkantet pude i kraftigt stof, med monteret jernringe, og kæder til ophæng i loftet. En madres på en plade hængt op i loftet i torv, kan også give et fantastisk udtryk.

hængekøje_1

hængekøje_3

Hylder af kurve

kurvesæt4

Synes simpelthen at ideen med at lave hylder af kurver er en fed ide. Det giver et anderledes og let udtryk til din væg. Det er en endvidere en billig løsning, og du kan let og ubesværet ændre udtryk på din væg. Kurvene kan købes i shoppen, enten som sæt eller hver for sig. Du kan se dem her.

Kurvesæt1

Personlig gallerivæg

gallerivaeg_4

Endelig…. altså.. Så kom der laaaaangt om længe lidt mere liv på væggen i stuen. Har egentlig ville lave en spændende gallerivæg, i lang tid, men har ikke lige haft den rette geist til at kaste mig ud i projektet – før nu. At lave en spændende gallerivæg synes jeg tager tid. Der skal samles ind, vurderes og sammensættes i de rette farver og dimensioner. Nu er mit projekt gallerivæg hvert fald påbegyndt – der bliver nok ændret lidt og noget nyt kommer til hen af vejen.

Som centrum for hele opbygningen har jeg brugt den store indrammet plakat med glødepæren. Kan købes her: Rundt omkring den har så sammensat forskellige billeder og brikker med tekst. Jeg har valgt, at holde mit enkelt i hvide, grå og sorte farver, blandet med træ og grønne planter.

 

Mine 5 Tips til en personlig gallerivæg

Læg en plan for din opbygning og dine farvevalg inden du går i gang.

Afsæt god tid til at få samlet dine billeder og materialer ind.

Tænk i at blande forskellige materialer, såsom beton, træ, læder, glas, keramik mv.

Skab en fed effekt ved at hænge ting ud fra væggen, eller ned fra loftet.

Slå hovedet fra og stol på din kreativitet – hæng tingene tilfældigt på væggen – så skaber du liv og derved også en mere personlig væg.

.

gallerivaeg_3

Imellem billederne har jeg sat forskellige brikker op med positive tekster. De er alle købt i Idemøbler. På væggen har jeg også sat et stykke slidt træ fast, som der er fundet på en strand fra en ferie. Det skaber en god og anderledes effekt.  Fra loftet hænger en hængeplante, denne er købt færdiglavet i Silvan.

gallerivaeg_1

Som hylde til væggen har jeg monteret en lille stålkurv og isat en skøn kaktus i en betonkrukke. Det giver en solid struktur, til alt det lette. Stålkurven kan købes her: 

gallerivaeg_2

tekst_underskrift

Natur i badeværelset

badevaerelse_trae

 

Ingen start på et nyt år, uden start på nye projekter i boligen, sådan lyder sætningen hvert fald for mig. Min start på året har stået på tapetsering og maling af vores lille badeværelse. Det trængte i den grad til en overhaling, dog kun på et overfladisk plan. I forvejen har vi råhvide klinker på gulvet, som vi har bibeholdt, da de egenlig er meget pæne og enkle. Men i det forkerte lys kunne de fremstå alt for gullige, hvilket var synd, så jeg valgte at male væggene lys grå, og det har gjort at klinkerne pludselig fremstår mere hvide end de reelt er.

Naturen har igen fundet sig vej, og jeg elsker træ til den har lys grå vægfarve. Jeg har været så heldig at finde en tyk gren, med det helt rette bøj, perfekt til en toilet rulleholder. Behovet for at kunne opbevare et par blade har jeg løst ved, at lave en meget simpel magasinholder af bastsnor i forskellige længer, der er bundet fast om grenen, og afsluttet i bunden med et par trækugler. Let og enkelt og fylder næsten ingenting.

Den store gren i hjørnet har ikke en funktion – endnu – det kan være at jeg finder på noget hen af vejen. Men indtil videre er den bare til pynt. Jeg synes der sker noget magisk i et rum, når man dekorer i dens hjørner, det er som skabt til liv.

 

badevaerelse_toiletrulleholder

tekst_underskrift

Geometriske knager af beton

knager-beton_3

beton-knager_2

Jeg vil lige vise en skinnende nyhed for Jer her på bloggen, som lige netop er kommet på hylden i shoppen. Dekorative beton knager i geometrisk former. Knagerne monteres ved at skrue dem ind i en rawplugs i væggen. Let og ligetil.

Her har jeg brugt knagerne til at hænge mine smykker på, men der kunne også hænge en dekorativ bøjle, eller måske et smukt halstørklæde. Knagerne ville også være smukke i fx en smal entre, hvor man ønsker et enkelt og let udtryk, men alligevel med mulighed for at gæster kan hænge deres jakke.

Du kan købe knagerne som et sæt a` 2 lige her

tekst_underskrift

Lille natur gren i vinduet

jul-green-i-vinduet_2

jul-green-i-vinduet_1

Vupti så kom der lige en lille fin og sart gren op i vinduet. Jeg blev åbenbart ikke helt færdig med julepyntningen i stuen forleden, og noget siger mig at jeg ikke gør det før den 24. Dec. Jeg nyder at få ideerne hen af vejen. Jeg har egentlig altid formået, at sidde lidt fast i det at dekorere en vindueskarm. Det kan efter min mening hurtigt komme til at se så rodet ud, derfor er jeg fan af at hænge noget op i vinduet. Det er som om at det giver lidt lethed, og det ser også smukkere ud udefra.

Så derfor kom der til at hænge en gren i vinduet. Faktisk var det meningen, at der skulle sidde levende lys i den (synes jeg) mega fede rustne lysholder. Men der satte Hr. Pedersen altså foden i, og vægtede brandfare højere end mine pludselige indskudte ideer. Manden har jo ret, hvad tænkte jeg lige på. Så i må nøjes med tanken og ideen 🙂 Man kan jo også bruge en mini lyskæde og sno omkring grenen, det vil også være smukt.

Udover den rustne lysholder, har jeg igen holdt mig til naturfarver, og foldet nogle papirstjerner af genbrugs papirstrimler.

Ha en fortsat kreativ december derude

tekst_underskrift

Lav dit eget natur juletræ

juletrae-paa-vaeggen_3

Jeg vil lige dele en lyn hurtig og helt gratis jule DIY med jer i dag. Den smukkeste og naturlige af slagsen. Da jeg gik tur med vovsen imorges, samlede vi en bunke grene med hjem, med den fineste grønlige løv farve. Så formiddagen gik med at lave et naturligt jule vægophæng.

Til hele herligheden har jeg brugt 13 grene i varierende størrelse, som jeg har lagt op på gulvet. Efterfølgende har jeg bundet den sammen med brun bastsnørre. Jeg er startet binderiet på den nederste pind, i den ene side og fortsat op til toppen, og ned af den anden side. Der er cirka 10 cm imellem hver pind, og snoren er snoet rundt om hver pind inden der fortsættes til den næste. Når juletræet hænger på væggen, er det lettest at justere lidt på pindene. Jeg har pyntet træet med lidt gran, et par rustne lysholdere og lidt lærkegrene kogler, som er limet fast med en limpistol. Stjernen er fra gemmerne, og er i sin tid foldet i gjorde. Den er sat fast på væggen med et søm.

                                                    juletrae-paa-vaeggen_2

tekst_underskrift

Årets første julepynt

julestjerne-house-doctor

Så er det første julepynt hermed kommer frem fra den store julekasse, og den sydlandske stemning i stuen, har pludseligt ændret udtryk til en mere varm og hyggeligt julestemning. Ja jeg ved det, der er ikke meget der forbliver på samme måde herhjemme ret lang tid af gangen, jeg er nok lidt bange for at tingene gror fast.

Synes måske det er lidt tidligt at pynte til jul, men forleden var jeg ved at lede efter lyskæderne i julekassen, fordi jeg ville sætte lyskæder udendørs i vores buksbom. Når der bliver mørkt om aftenen elsker jeg at sidde og kigge ud på lysene i træerne – så herhjemme har vi udendørs lys i træet fra november til februar. I bunken med lys fandt jeg denne lille lyskæde med kun 40 lys. Den er for lille til haven synes jeg, så fik den ide at bruge den på mit nye indendørs træ i stuen. Det ser så hyggeligt ud både inde og udefra, og træet fremtræder så flot i mørket. Og nu jeg havde hovedet nede i den store julekasse, ja så kunne jeg ligeså godt pynte det lidt. De flotte stjerner der hænger fra loftet, og det smukke hvide julepynt i papir er begge fra House Doctor. De kan købes her:

.

julepynt-house-doctor

 

Glædelig “for” jul derude i mørket

tekst_underskrift

 

 

Sydlandsk stemning i stuen

hængekøje_2

De seneste dage har jeg været i sving med med boremaskinen i stuen, og jeg har vist aldrig sat noget så godt fast i væggen før, og med så store kroge. Jeg har fået indrettet mit vindues hjørne i stuen, og min hængekøje er endelig kommet på dens rette plads. Jeg har altid gerne ville have en hængekøje i min bolig, det giver en anderledes og hyggelig stemning.Træstammen er et gammelt fund, fundet i nærliggende skov for et par år siden. Nu glæder jeg mig bare til at få tid til at slænge mig og slappe af, kigge ud på gråvejret og drømme mig til en mere sydlandsk stemning.

hængekøje_1

  tekst_underskrift

Vægplanter i stuen

billedvæg_1

I weekenden fik jeg lyst til at gøre lidt ved stuen, så en rolig søndag blev brudt med larmen fra boremaskinen. Udover at ramme et par skønne plakater ind, så fik jeg den ide, at jeg ville have mine planter til at hænge svævende på væggen. Synes selv det er blevet meget godt. Et enkelt og farverigt look til væggen. Jeg har sat krukkerne fast ved at bore et vinkelbeslag på væggen. Beslaget jeg har sat fast er rimelig bred, så krukkerne står bare ovenpå beslaget. Det var egentlig meningen at jeg ville sætte en skrue fast i bunden af krukken, så den sidder fast, men skruen kunne ikke binde fast i lerkrukken. Jeg overvejer i stedet af sætte dem fast med lidt montagelim. Indtil videre står de fint. De krukker jeg har valgt er selvfølgelig uden hul i bunden 🙂 Kurven er hængt op i lædersnor.

billedvæg_3

tekst_underskrift

Lidt tips til hylde styling

betonhylder-1

 

I et tidligere indlæg viste jeg hvordan man kunne lave sine egne betonhylder. Jeg har som sagt lavet mine for et stykke tid siden, og de har desværre stået nøgne alt for lang tid, inden jeg fandt frem til hvilken funktion de skulle have i køkkenet. Gudskelov kom jeg i det rette humør til at få dem dekoreret, de fremstår altså en del pænere når de stylet lidt. Jeg hører dog ofte fra andre, at jeg langt fra er den eneste med det hængeparti bag mig. At det åbenbart er lidt svært, at få fundet frem til hvad de hylder skal indeholde. Og hvis de hænger i køkkenet, så skal der samtidigt osse være en vis orden. Balancen imellem at have for meget eller slet intet, den er svær. Så hvis du selv hører til dem med det samme hængeparti, så giver jeg her et par af mine fif til hvad der kunne være på hylderne, sådan at der er en god balance.

Jeg har valgt, at dekorere med flere forskellige tunge/kolde materialer på mine hylder, som jeg synes klær beton godt. Så har jeg samtidigt sørget for at skabe liv og kontrast ved at mixe varme med kolde materialer, og tunge med lette. De basis materialer jeg har brugt i min dekoration, er b.la. genbrugsglas, metal, marmor og lertøj. Men for at skabe liv og varme, har jeg placeret en gammel trækasse til opbevaring af magasiner, en træskål og selvfølgelig nogle grønne planter. Det giver lethed til de tunge hylder, og så giver det også lidt naturligt farve.

.

Tips: 

Har du flere mindre ting, så saml dem evt. i en trådkurv, det skaber mere ro og orden.

Giv dine bøger et nyt look ved at pakke dem ind i dekorative tapetraster eller flot indpakningspapir.

Mix forskellige planter – tunge som lette – små som store.

.

betonhylder-2

betonhylder-4

.

IMG_5147

tekst_underskrift

Nye pendler til mig fra mig

Som i sikkert har anet så er disse pendler en af mine nyeste beton kreationer, som jeg sælger i min webshop. Selvom jeg har lavet en del pendler til andre efterhånden, så har jeg ikke haft tid til at få lavet nogle til mig selv. Forleden fik jeg så endelig pusterum til at lave et par stykker og forære mig selv. Jeg vil derfor lige vise Jer et par billeder af hvordan de hænger i vores køkken. Vi manglede lidt liv og lys i køkkenvinduet, og jeg ville ikke have en stor og tung lampe, der tager udsynet. Jeg synes de her pendler egner sig godt i et vindue fordi de er så enkle og lette.

 

beton-pendel_1

 

beton-pendler_2

 

tekst_underskrift

 

DIY knager af sten

stenknager_2.

Forrige weekend gik jeg tur ved Vesterhavet og fik samlet et skønt mix af sten i grå og marmor nuancer. Efter lidt tid hvor de har lagt og pyntet på hylden, fik jeg den ide at bruge dem til knager. Tilfældigvis havde jeg nogle knager fra IKEA liggende i skuffen, og efter kort tid med sekundlimen, endte jeg ud med disse skabninger. Jeg er vild med det enkle, naturlige og ergonomiske resultat. Og så er det lavet for ganske få penge. Så hvorfor ikke tage til havet i efterårsferien og samle sten til indretningen derhjemme.

.

stenknager_3.

Materialeforbrug til 4 stenknager

Sten i varierende størrelser og farver

4 stk. metalknager med skjult ophæng

Sekundlim

Den runde metalafslutning limes fast bagpå stenens bagside. Det flotteste resultat bliver at vælge sten der er nogenlunde flade bagpå.

.

2015-10-11 22.46.11.

2015-10-13 02.21.22

 

tekst_underskrift

Beton i indretningen – hvorfor dog??

De garvede følgere ved måske at jeg har en særlig forkærlighed for beton. Det lækre rustikke materiale har optaget mig i en del år efterhånden. Jeg er vild med den støvede lysegrå betonfarve, de små luftbobler og ru overflade. Det giver bare lige lidt ekstra kant til de masseproducerede ting i indretningen. Noget unikt og anderledes til de hvide vægge og fine glasvaser. Når jeg arbejder med beton så skaber jeg for det meste mindre genstande, som urtepotter, lysestager og lamper. Har dog også lavet borde og hylder, men sådanne store projekter kræver en del mere planlægning og hænder, da det færdige resultat bliver meget tungt. Men fedt er processen og resultatet. Hvis i kunne tænke Jer at se hvad der inspirerer mig i beton verdenen så kan i følge mig på Pinterest. Her søger jeg meget inspiration og lægger løbende billeder op.

.

betonbord

 

tekst_underskrift

Velkommen til Deermom

deermom_bloggen

Jeg er så glad for at byde DEERMOM velkommen indenfor i sortimentet hos FornyDinBolig. Det er et spændende pust der rammer shoppen, i form af disse nye vidunderlige posters med skønne unikke streger og budskaber.

DEERMOM`s stilbevidste plakater klær den moderne bolig, med sine skæve og bizarre former, motiver og udtryk. Minimalistiske og detaljerede streger i simple nedtonede farver og mønstre. Skaberne bag siger selv, at deres plakater giver væggene humør, mening og stil. Jeg er så ganske enig, man kan kun blive glad for at skabe et unikt særpræg i sin bolig med disse dejlige plakater.

Tag godt imod dem, og se hele sortimentet i shoppen lige her

tekst_underskrift

 

 

Mine bedste malerråd

flugger

Jeg vil lige dele et par malerråd med jer som jeg har erfaret mig igennem årene som gør-det-selv-amatør-maler-elsker 🙂 Jeg skriver sådan fordi jeg maler rigtig meget, og fordi jeg har gjort det siden jeg barn. Det var klogt tænkt af mine forældre, at bøje sig dengang jeg som 13 årig, protesterede over at ville male mit eget værelse, og at de kunne lukke øjnene for den gyselige lilla vægfarve, med svampetryk, som projektet endte ud med 🙂 Det var startskuddet på min maler “karriere” og jeg glemmer aldrig hvordan det gjorde mig høj indvendigt over min egen succes. Det havde jeg lavet HELT selv. WOW. Side hen er stilen blevet bedre og passionen for at male om og om igen i min egen bolig, den ejer jeg endnu. Jeg er enormt impulsiv hvad det angår. Med årene har jeg gjort mig erfaringer med at male og mine basisråd kommer her.

Mit første råd er at bruge malertape. Det er let at klatte maling på en væg, men det bedste resultat kommer altså bare med malertape. Og især når det drejer sig om kraftige farver, så ser det altså pænest ud når der ikke er kniv skarpe maler linjer. Det er vigtigt at det er en god malertape, ikke den billigste, nej ind i en malerforretning og køb en rulle til 40,- ikke den billige til 10,-. Det er spild af penge. Det kunne være denne her.

Mit andet råd er en at bruge en god pensel. Jeg har en malerpensel som jeg har brugt i flere år. En jeg kun bruger når jeg maler vægge. Den giver flotte penselstrøg og taber ikke hårene. Det er så grimt når de billige pensler taber hårene og de sidder fast på væggen. Jeg giver cirka 70,- for en god pensel. Det kunne være sådan en her.

Mit tredje råd er at bruge to sæt malerruller med tilhørende malerbakke. En stor og en lille. Når jeg maler starter jeg altid med at male top og bundkant med min pensel, ruller efter med den lille rulle, og bruger så den brede rulle til de store strøg på væggen. Brug fx malerrullesæt som den her og den her.

Mit sidste råd til malerarbejdet er praktisk og omhandler rengøring. For mig skal det være let at male, og rengøringen er det værste at stå med til sidst. Så pak malerbakken ind i en stor plastik pose, inden du hælder malingen op i bakken, så slipper du for at rense bakken bagefter. Husk endelig ikke at skylle rullerne før du er HELT færdigt med at male. En rulle med maling, pakket ind i en plasticpose kan holde sig i flere dage uden at tørre ud. Der gemmer sig rigtig meget maling i en stor malerrulle, så lad være med at rense den, hvis du maler igen indenfor nogle dage.

Go malerlyst til alle der drømmer om fornyelse

 

tekst_underskrift

 

 

Naturlige lamper

Jeg gir Jer lige et par dejlige naturligheder derude til eftermiddagskaffen i dag 🙂 Igen må jeg bare konstatere at naturen kan noget, som vi kunne lære rigtig meget af. Farver og udformninger… jeg ku blive ved. Som de her grene som hver især er forvandlet til skønne lamper. Enkelt og naturlig. Især vild er jeg med den øverste. Som jeg ser det er det en træplade hvorpå der er boret en skrue igennem bagfra og igennem pladen om ind i grenen. To kroge er sat fast på grenen for at styre ledningen fra pendlen, men man kan jo også bare sno ledningen omkring grenen på en tilfældig måde. Den nederste gren er formentlig blot boret direkte ind i væggen – og dejligt ser det ud at ledningen blot er snoet  vilkårligt omkring. Uhh jeg kan da godt mærke at jeg snart må ud i skoven og gå med hunden igen, og formentlig have ørnenæb og trækvognen med 🙂

 

lampetræ_1

 

lampetræ_2

 Kilde: Designsponge, Pinterest

tekst_underskrift

.

Lidt nyt loppis i køkkenet

For nogle weekender siden dumpede jeg tilfældigt ind i et skønt loppemarked i Aarhus midtby. Et super lækkert marked, hvor jeg startede shoppeturen med at købe denne vildt tunge metalkurv, som jeg endte med at slæbe rundt på hele dagen 🙂 Men havde jeg ventet, så var jeg sikker på at en anden havde købt den. Nu er den kommet op på væggen i køkkenet, og indtil videre er den dekoreret med et par kogebøger og en grøn plante. Den skønne gamle træskål er fundet samme sted, og er fra udlandet hvor den er brugt som spiseskål. Er tosset med det gamle slidte metal og træ sammen, op imod den hvide væg.

køkken_kurv

 

tekst_underskrift

 

Billedskønne ideer med pendler

Vil lige dele et par billedskønne ideer med jer, af hvordan man kan anvende pendler, sådan at man får en billig og mere personlig form for belysning i boligen. Der er ikke noget bedre end at sætte sit eget præg på sin indretning, og være kreativ.

Speciel vild er jeg med grenen der hænger ned fra loftet. Pendlerne er blot viklet omkring grenen, og hængende i varierende længder. Grenen kan efterfølgende gøres personlig ved at pynte den året rundt ud fra årstiderne.

Det jeg synes er smukt ved pendler er variationen og enkeltheden. Ved at bruge forskellige størrelser glødepærer, så kan man hurtigt ændre udseendet. Jeg har selv tre pendler hængende i et hjørne i mit køkken, og jeg henter for tiden inspiration fra det nederste billede, da jeg i stedet går og drømmer om at få dem hængt på linje over køkkenvasken. Jeg elsker ideen med at sætte en håndklædestang fast på loftet. Jeg har snuset mig frem til et mere industrielt ophæng med inspiration fra gamle vandrør. Det er fra House Doctor, findes i både sort og metal og kan købes her. Pendler i forskellige former og farver kan fx købes her:

 

bring-nature-15

industriel-indretning1

Kilde: Pinterest

 

tekst_underskrift

 

DIY planteophæng

IMG_4581

 

Trods manglende tålmodighed og minimal sirlighed, så lavede jeg en lille aftenbeskæftigelse forleden, og der kom et rustikt planteophæng ud af det. Så soveværelset er blevet beriget med en svævende kaktus. Synes den passede perfekt ind til min nye vægdekoration med Muuto træ knagerne, og jeg har længe gerne ville lave nogle hængende planter.

Jeg har lavet ophænget ud fra en opskrift fra den kreative Frkhansen blog. Og så blot tilføjet et par flere knuder og et par træ perler. Som snor har jeg brugt noget bast snor fra Tiger, og perlerne er fra Søstrene Grene.

tekst_underskrift

 

Lidt nyt til soveværelset

soveværelse_1

 

Så kom der endelig lidt liv til stenvæggen i soveværelset, og læselys ikke mindst. Var så glad da jeg overraskende fandt de industriel inspirerede pendler på Ellos. Den rå stil med gummi, genbrugsglas og metal, passer perfekt ind i den grå sten-beton-stil. Ligeledes lyskæden i modsatte side, den er for skøn synes jeg. Trods de 10 pærer, så giver den et fantastisk behageligt læselys.

Som der ses på nedenstående billeder har jeg på sidevæggen hængt runde træknager fra Muuto op. Jeg synes træ giver et varmt modspil til de kolde stenfarver. Går med tanker om at blande flere træfarver og grønne planter ind i rummet.

 

soveværelse_3

 

soveværelse_4

 

soveværelse_5

 

tekst_underskrift

Tre ideer til indretning med genbrug

Jeg vil lige dele dagens opdagelsesrejse på nettet med Jer. Faldt over et par skønne ting lavet af genbrugsmaterialer. Specielt vild er jeg med sengen som ligger på gamle paller – det giver en fed effekt, sammen med strik, skønne oversize lagner og sengetøj. Elsker de duset farver, i blå, brun sammensat med træ. Den rå væg er jo et mesterværk i sig selv. Den kulisse må min bolig enormt gerne eje.

Det runde bord er lavet af en gammel industri kabel rulle og reolen er lavet af gamle genbrugskasser, sammensat i forskellige størrelser.

sengafpaller

 

trækasser_reol

 

bord

Kilde: Pinterest, Justspotted

 

tekst_underskrift

Bløde hængekøjer til boligen

Jeg er total vild med trenden der er kommet med at flytte hængekøjen fra haven og ind i boligen. Jeg elsker I forvejen indretning der går til loft, og er vild med at hænge noget ned fra loftet, det giver et sjovt og anderledes udtryk i et rum. Jeg drømmer lidt om, at lave et afslapningshjørne i vores stue, et hjørne hvor vi har et stort vinduesparti, og som jeg længe har haft svært ved at indrette. Det tænker jeg ville være et perfekt hjørne til en hængekøje. I øvrigt er indretningen i vores bolig rå og enkel, og jeg savner noget der kan blødgøre den rå og enkle stil i indretningen, som jeg bekendt er stor tilhænger af. Jeg påtænker derfor en hængekøje i stof, med puder i hør og plaider i tung og kraftig strik.

 

hængekøje_1

 

hængekøje_2

 

hængekøje_3Kilde: Pinterest

Her ovenstående et par lækre hængekøjer. Speciel vild er jeg med kombinationen af den hvide hængekøje hængt op i rå kæder. Det giver en vildt fed kontrast til de bløde elementer af tæpper og puder.

tekst_underskrift

Opslagstavle af snor og søm

opslagstavle_2

Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg har en svaghed for smarte løsninger til væggen, som er billige og samtidig har mange muligheder. Forleden lavede jeg denne opslagstavle af søm og sort snor, og synes det er en både billig og meget smart måde at dekorere væggen på.

Måden man laver den på er så simpel. Du hamrer blot en masse søm i væggen, vilkårligt og uden at tænke for meget over hvor (så bliver den fedest) binder snoren godt fast omkring et søm, og fører snoren hen til hvert søm og snor en omgang omkring sømmet og så videre til det næste. Sørg for at trække snoren på kryds og tværs og med forskellige, korte som lange, afstande mellem sømmene. Så får tavlen den fedeste effekt. Den afsluttes ved, at binde den godt omkring det søm der startes ved.

Opslagstavle_1

Wupti – så er tavlen klar til at blive dekoreret 🙂

Jeg har valgt, at bruge min som opslagstavle på kontoret hvor jeg b.la. opbevarer snor og saks, dekorerer med flotte kort og andre små kroge og nips som jeg har fundet i bunden af min krea kasse herhjemme. Men man kan jo også bruge den som en traditionel opslagstavle til huskesedler, invitationer, børnetegninger mm. Smart ville den også tage sig ud på en væg i køkkenet.

Go fornøjelse

tekst_underskrift

 

 

 

 

DIY spejl af læderbælter

Herhjemme blev den triste gråvejrs mandag igår brugt på, at lave et nyt lille DIY projekt til soveværelset, nemlig dette spejl med læderremme. Denne gang har jeg fået inspiration fra nettet, hvor flere dygtige bloggere hver især giver deres bud på, hvordan et rundt spejl kan piftes op. Jeg faldt over denne skønne ide med remme af læder og det er som “made in heaven” med min nye stenvæg. Det var overraskende let og en dejlig kreativ start på ugen er hermed skudt igang.

Spejl

 

Materialer til spejlet

Rundt spejl

3 stk. sorte læderbælter

Jernsøm til ophæng

Sekundlim

Tøjklemmer

.

Jeg købte mine læderbælter i H&M`s herreafdeling og var så heldig at de havde dem til 79.95,- pr. stk. Hvilket jeg synes er en fornuftig pris. Jeg har startet med at sætte de tre bælter sammen til et langt. Efterfølgende er har jeg limet det fast med sekundlim rund i kanten og sat tøjklemmer på for at holde det på plads imens det hærder.

tekst_underskrift